Thursday, December 31, 2009

Nytår

Så blev det endelig nytår (Bjarke har glædet sig til det MEGET længe), og det blev fejret sammen med Iben fra Bjarkes skole og hendes familie. En rigtig hyggelig aften og nat - klokken blev næsten 4 inden vi var i seng, men børnene klarede det helt fint.
(Klik på billede for at se flere billeder)

Sunday, December 27, 2009

Flyttedag

Så gør vi klar til at flytte ned i "garagen"...
(Klik på billedet for at se alle billederne fra ombygning)

Saturday, December 19, 2009

To besøg af tandfeen

Bjarke har nu haft besøg af tandfeen to gange, og der hvor den første tand sad er der allerede en blivende tand på vej

Thursday, December 17, 2009

Gymnastikafslutning

Bjarkes gymnastikhold havde afslutning, hvor forældre og søskende også var inviteret. Så Lars og Freja tog med - se hvordan det var på denne HD-video, optaget med Lumix TZ7. Klik her.
Og så startede det endda med at Bjarke tabte sin ANDEN tand i undermunden.

Tuesday, December 1, 2009

One down, many to go

Så lykkedes det endelig Bjarke at tabe den første tand.
Klik her.

Thursday, October 29, 2009

Jeg har en rokketand, den rokker når jeg snakker

Bjarke har fået sin første rokketand, hvilket han er meget stolt af.

Friday, October 9, 2009

Sidste dag inden efterårsferien

Bjarke løb 7,5 km på skolernes motionsdag d. 9. oktober. Han var meget stolt. Og også lidt øm i benene ;)

Wednesday, October 7, 2009

Det endelige resultat.

Så er granitskærverne på plads. Det ser s.. godt ud!
Som det ses er affugtermaskinen taget ned og vi venter nu på at få afsluttet forsikringssagen.

Nye sten...

Så har vi fået leveret 2,5 ton sorte granitskærver. Og Finn knokler...igen.
Han har allerede repareret vores sokkel og givet den mørkegrå sokkelsværte.

Saturday, September 26, 2009

Bjarke alene i biffen

Bjarke er i dag startet i Stenløse børnefilmklub. Det betyder, at han bliver afleveret i Stenløse biograf sammen med en masse andre på hans alder, og så skal han se filmen alene med de andre børn.

Wednesday, September 23, 2009

Affugtning


Så er affugtningen i gang. Det forventes at tage tre uger.
Klik på billedet for at se mere.

Tuesday, September 22, 2009

Gulvet pillet af

Så er vi i gang med at få rettet op på vores vandskade.
Gulvet er pillet af i køkkenet, og der er allerede hul i gulvet inde i stuen.
Klik på billede for at se flere.

Thursday, September 17, 2009

Mikromix

Bjarke prøvede i dag holdet Mikromix og det var noget helt andet.
Der var meget mere gymnastik over det ift. Krudtuglerne, som var mere leg. Bjarke synes at det bedste var at hoppe i skrå trampolin; et langt tilløb og så hoppe på den skrå trampolin og op i den store pude. Det sværeste var at slå vejrmøller, så det skal vi måske til at øve lidt.

Monday, September 14, 2009

Turbomus og krudtugler

Bjarke og Freja er i dag startet til gymnastik.
Freja startede på holdet Turbomusene. Kristina var afsted med hende og var lidt bekymret for om hun ville være med alene uden mor, som det var meningen. Det viste sig slet ikke at være noget problem og Freja synes det var rigtig sjovt.
Bjarke startede på holdet Krudtuglerne, hvilket også var sjovt. Det var dog lidt kedeligt, da der kun var seks på holdet. Det sluttede da også med at børnene fik tilbudt at starte på holdet Mikromix om torsdagen.

Saturday, September 12, 2009

Freja cykler

Freja var ude og prøve sin nye cykel, og den var bare rigtig god.
Hun har dog sin helt egen stil, som bedst kan beskrives som "vi hælder lidt til højre".

Thursday, September 10, 2009

Freja bliver 4 år

Freja blev i dag 4 år, hvilket betyder at hun nu kan komme op i hulerne nede i børnehaven.
Om fredagen havde hun børnehaven på besøg i løbet af dagen, hvor Freja havde bestemt at der skulle spises pizza.
Familien kiggede så forbi om aftenen.
Klik på billede for at se flere billeder.

Tuesday, September 8, 2009

Legoland

Vi havde nogle rigtig suveræne dage i Jylland sammen med Kenneth, Louise, Lucas og Villads. Først i sommerhus og dernæst to dage i Legoland.
Det krævede faktisk to dage at besøge Legoland, da det var større end forventet.
Klik på billedet for at se flere billeder.

Wednesday, August 12, 2009

Bjarkes første skoledag

Bjarke startede i dag i skole, hvor han skal gå i 0.a.
Det var rigtigt spændende, og der blev taget imod alle de nye elever, som blev modtaget med sang og flag.
Dagen varede en time, hvilket nok var en god idé med så mange nye indtryk.
Børnene fik deres første skolebøger, og de var alle meget stolte.

Wednesday, July 29, 2009

Poolvejr

Freja og Bjarke fortæller:
Dagen startede lidt overskyet, så Bjarke og Freja var efter morgenmaden nede hos deres nye ven Simon, som de så fjernsyn hos, men det var meget lidt.
I dag har Freja og Bjarke også været ude og bade med Simon. Efter badeturen fik vi alle en stor is - Freja synes hun fik en lille is (hun fik is i en kop), Bjarke fik en stor vaffelis med "regnbueis" og vanille.
Ungerne har også været nede ved gederne, hvor de prøvede at fange og holde en af ungerne, men det gad den ikke lige.

Tuesday, July 28, 2009

Egeskov slot

I dag kørte vi til Kværnstrup for at se Egeskov slot.
Det blev en rigtig god dag, hvor vejret heldigvis artede sig, som lovet. Vi gik i trætoppene, legede på legepladsen, farede vild i labyrinten, så motorcykler, flyvere, Falck-biler, og meget mere. Heldigvis blev dagen ikke ødelagt helt af at Bjarke blev bidt af en hestebremse og skreg så alle folk vendte sig og kiggede.

Sunday, July 26, 2009

Langelandsfortet

I dag tog vi til Langelandsfortet ved Bagenkop. Det blev til en skøn dag i selskab med en ubåd, en MIG-23, en række kanoner og en minestryger.
Toilettet på ruten blev IKKE brugt....!
Dagen blev afsluttet på Langelands sydligste punkt

Wednesday, July 22, 2009

Campingferie i Danmark


Så fik vi endelig taget os sammen til at tage en beslutning. Heldigvis var der plads på Emmerbølle strand camping. Så vi lånte telt og udstyr af Karina og John (stor tak for det!), pakkede bilen og kørte afsted, selvom vejret ikke umiddelbart så ud til at vise sig fra den bedste side, men hvad, sådan er det jo med ferie i Danmark. Vi fik da slået teltet op efter et par timers asen og masen.