Thursday, June 23, 2011

Skt. Hans

Vi var alle fire med på Maglevad, da spejderne tændte bål. Det var rigtig sjovt, og ungerne var meget imponerede over det store bål, da der endelig kom gang i det - og så blev der guffet ristede skumfiduser til den store guldmedalje, lige som det blev til en omgang brændte popcorn, selvristet på bålet.

Sunday, June 19, 2011

Ikke alt er som det ser ud

I dag var Bjarke, Freja og Lars på cykeltur med Lions Club rundt i området. Det blev i alt til 10km, og det var en god tur, selvom ruten var lidt udfordrende i form af smalle stier og lidt stejle bakker. På grusvejene var det sjovt at køre igennem vandpytterne selvom det kan være svært at se hvor dybe de er.

Saturday, June 18, 2011

Skybrud er ingen hindring

Den årlige tur til BonBonland med Jyske Bank var i dag, og der blev holdt godt øje med vejrudsigten hele ugen. Faktisk blev der håbet på regnvejr for så er der ikke så mange mennesker. Og det var lige netop sådan det endte.
Vi havde en fantastisk dag med Søløen, Hundeprutten, Albatossen, Den skøre skildpadde, en del byger og et enkelt skybrud. Bjarke fandt ud af at Hankatten endnu ikke helt er sagen - til gengæld er Rottereden helt vidunderlig.
Alt i alt en god dag fra de åbnede til de lukkede.
Nå ja, lige bortset fra at de ikke ville tilbagebetale vores depositum for vores trækvogn, da vi ikke havde nogen kvittering - hvad sker der lige for dem !!

Friday, June 17, 2011

Forskellige evner


Årets sommerfest i SFO foregik heldigvis ikke i regn, så vi kunne sidde udenfor og spise ved et bord sammen med Esters forældre. Dejligt.
Traditionen tro var der forskellige aktiviteter for ungerne. Bjarke havde heldet med sig i "Tril cykeldæk", hvor han to gange vandt 2*slik + 1 gave med et enkelt tril. Og efter et par ture på forhindringsbanen var det Frejas tur til at vise sine evner på fodboldbanen. Her skød hun sig to gange til tre flødeboller, da hun fik bolden gennem det lille hul. Det var nogle meget stolte børn vi havde med hjem.

Tuesday, June 14, 2011

Bjarke på sommerlejr

Bjarke har i pinsen været på sommerlejr med spejderne - det var i alt tre overnatninger uden mor og far. Der blev snittet pinde og poppet popcorn - og der blev varmet skumfiduser over bålet. Se billedet af hvordan det gik til sidst.

Lørdag blev der lavet mange indianerting: amuletpung, halskæde, totempæl og høvdingebold. Aftensmaden var bålmad, mums.

Søndag var missionen klar - 10km-mærket ventede forude. Alle 14 spejdere klarede hele turen på 3 timer og 50 minutter uden brok, SÅDAN!

Mandag blev alle hentet af forældre. Bjarke var meget træt resten af dagen. Alle dagene var han kommet i seng kl. halv ti, cirka.

Se billeder her.

Monday, June 13, 2011

Strøer på plads

Så er de fleste strøer på plads og faskinen er gravet ned.

Følg med i projektet her.

Wednesday, June 1, 2011

Træ leveret

Så blev der leveret træ til terrasse - helt ind i forhaven.
Det styrede vognmanden fint, selvom han egentlig ikke måtte være så tæt på elledningerne. Super at det ikke skal slæbes ind fra fortorvet, ligesom alle fliserne :=)

Se billeder her.